mandag den 5. marts 2012

Nemt sensommerbed i rosa og blå farver

Her er en ide til et nemt sensommerbed. Billedet her er taget i starten af september måned og det stammer fra en haveudstillingen i Göteborg i 2008. Jeg kan personligt rigtigt godt lide det her bed fordi farverne er fint afstemt, blomsterne i forgrunden har nogenlunde samme højde, bunden er effektivt dækket og så der er benyttet planter som alle er nemme at dyrke og vedligeholde. Det kan ikke blive meget nemmere og alle kan lave sådan et bed og få det til at blive en succes.





























Planterne der er benyttet er følgende:
  • Katteurt -  Nepeta 'Six Hill Giant' - Blå blomster
  • Merian - Origanum vulgare - Rosa små blomster i forgrund
  • Bjergmynte - Calamintha nepeta ssp. nepeta - Hvidblå småblomster i for- og baggrund
  • Sankthansurt - Sedum 'Matrona' - Rosa blomster
  • Høstanemone - Anemone 'Königin Charlotte' - Rosa blomster i baggrund


Katteurten vil starte med at blomstrer i slutningen af maj. Bjergmynten og merian fra juli måned og sankthansurt og Høstanemone fra august måned. Alle de benyttede planter er elsket af insekter og de vil tiltrække en masse sommerfugle og bier. 


Til dem som ikke kender bjergmynten, så tilhører denne plante ikke de mynter som breder sig ved rodskud. 


Bedet egner sig til sol-halvskygge i alm. veldrænet god jord. På meget sandet jord kan man undlade Høstanemonen - de resterende planter klarer sig fint i tør sandet jord, men husk at give dem noget at leve af (gødning). 







9 kommentarer:

  1. Skønt sted at dumpe ind på min blog rundfart - super lækre billeder du præsentere- Jeg melder mig fluks på som fast læser ;0)

    Dorthe

    SvarSlet
  2. Skønt bed, og fint du nævner det med bjergmynten. Så har jeg lært noget nyt i dag.

    SvarSlet
  3. Det er et rigtig skønt bed og faktisk passer planterne godt til et bed jeg er ved at lave - høstanemonen stor der allerede. Jeg er altså også helt vild med bedet i din headder - jeg MÅ simpelthen eje nogle Perovskia i år:-)

    SvarSlet
  4. Hej Marianne

    Bjergmynten er helt vidunderlig, den forstår jeg slet ikke at der ikke er flere som anvender. Jeg har en del af de planter der indgår i dette bed - mangler kun merian :o) Og de er alle nemme og flotte.

    SvarSlet
  5. Det ser skønt ud, er det ikke nogenlunde sådan et bed de fleste af os kan lide? GODT du skrev det med bjergmynten, for så snart der mynte på en plante, har jeg dyb respekt og sætter dem kun i potter. Nu vil jeg da kigge efter den med en lidt mere afslappet holdning :o)

    SvarSlet
  6. hvor ser det godt ud:) Anne Gine

    SvarSlet
  7. Tak for jeres kommentarer....Bjergmynten er ikke kendt af ret mange, men det er en rigtig fin plante. Meget anvendelig i forkant og f.eks mellem roser. Personligt holder jeg mest af den der hedder Calamintha nepeta ssp. nepeta som er den der også er benyttet i bedet. Den har en bedre vækstform end den man kan købe i havecentre som oftes er sorten 'Blue Cloud'. 'Blue Cloud' har det med at falde ud til siderne.

    SvarSlet
  8. Hvor ser det dejligt og frodigt ud :-)
    Jeg skal da også på udkig efter den lille calamintha, for den er virkelig sød.

    SvarSlet
  9. Jeg kom bare tilfældigt ind på din fine blog.
    Jeg har forsøgt at tilføje dig på min blogliste, men det KAN bare ikke lade sig gøre. Jeg ved ikke hvad der er galt. Nogen kan jeg tilføje. Andre kan jeg bare ikke.
    Tak for kigget.

    SvarSlet